Behandling af ondt i skulderen



Spændinger og ondt i skuldrene er lidelser, som rammer mange af os.

Det skyldes, at skulderleddet er det led i kroppen, som har den største bevægelighed og skal udføre de mest komplekse bevægelser af alle kroppens led.

Det består af ikke mindre end 24 muskler, som tilsammen er med til at styre og stabilisere hele skulderleddet. Der er samtidig mange nervebaner, som passerer fra kroppen til armen gennem skulderområdet.

Det er derfor ikke underligt, at man meget hurtigt bliver ”træt i armene”, når man eksempelvis maler og har armene over hovedet i længere tid af gangen.

Forebyggelse er altid bedre end helbredelse - Både for din krop og din økonomi

Jeg har hjulpet klienter, som har haft så store skuldersmerter, at de næsten ikke kunne løfte armene, og slet ikke løfte dem over sit eget hoved. Men efter endt behandling kunne de løfte armene uden de mindste problemer.

Spændinger og ondt i skuldrene er lidelser, som rammer mange af os
Behandling af ondt i skulderen



Book tid nu



Hvorfor får jeg ondt i skulderen?

Skuldersmerter dækker bredt og der kan være mange årsager til, at du har fået ondt i skulderen. I 3 ud af 4 tilfælde skyldes det overbelastning af skulderen.

Monotone bevægelser, som man gør, når man dyrker styrketræning eller ketsjersport, kan føre til overbelastning. Men også skulderbelastning på arbejdspladsen er desværre normalt, når man eksempelvis sidder forkert.

Mange af os tilbringer alt for lang tid foran computeren og skærmen. Det betyder, at vi får spændinger i nakken og skuldre, fordi skærmarbejde kræver præcision.

Når du arbejder med mus, tastatur eller skriver direkte på skærmen, laver du i virkeligheden en masse små og ensformige mikrobevægelser, og rigtig mange gentagelser.

Bevægelserne laver du ofte på den samme måde, og som man ikke skænker en tanke før det er for sent. Det er desværre helt normalt, at man bliver opslugt af sit arbejde og glemmer at lytte til de signaler kroppen sender.

Hvad kan jeg selv gøre for at afhjælpe smerten?

  • Læg en varmepude på det område, hvor du har smerter. Varmen løsner op i musklen og har en smertelindrende effekt
  • Stræk ud i skulderen, så sener og muskler belastes optimalt. Strækket skal naturligvis kun gøres til smertegrænsen
  • Hold skulderen i ro i en uges tid, så musklerne i og omkring skulderen kan få den ro, der skal til, for at kunne reparere sig selv. Hvis du efter 3-5 dage ikke kan mærke nogen mærkbar forbedring, bør du søge behandling

  • Motion og massage går godt sammen

    Skader og mindre forstrækninger kan du desværre nok aldrig helt undgå, når du dyrker motion. Men udover at dyrke motion, nyder stort set alle mennesker også gavn af regelmæssig fysiurgisk massage.

    Med regelmæssig fysiurgisk massage mener jeg en gang om måneden. Det er en god måde at holde kroppen sund, og en dejlig måde at få løsnet op for stramme og stive muskler, og vil virke forebyggende på dit generelle velbefindende og gøre at din krop vil være bedre forberedt på kommende belastninger ved eksempelvis motion.

    Du er meget velkommen til at kontakte mig, så vi sammen kan finde ud af, hvad dine behov er og hvad der vil være bedst for dig.