Behandling af uro i benene



Det er typisk yderst generende når man - uden grund - oplever uro i benene. Urolige ben også kaldet 'rastløse ben' er et meget udbredt fænomen blandt hovedsageligt den ældre generation. Men uro i benene opleves i alle aldersgrupper, og man antager, at 10% i Danmark lider af det.

Som udgangspunkt er det ikke farligt og man kan sagtens gøre noget ved det, men det kan være voldsomt generende, når man oplever en ubehagelig uro og kriblen i læggene, og man derfor bare må bevæge benene.

Typisk vil du opleve den begyndende rastløshed i benene 20-30 minutter efter du er gået i seng om aftenen eller i pausen midt på dagen, som kun forsvinder hvis du bevæger benene. Det stopper normalt rastløsheden, men den vender omgående tilbage, når du igen slapper af.

Desværre kan det betyde, at du sover skidt, får et dårligt søvnmønster og dermed problemer med at koncentrere dig på dit arbejde og i dagligdagen.

Behandling af uro i benene
Sund kost afhjælper rastløse ben



Jeg kan hjælpe dig gennem behandlinger med fysiurgisk massage med at lindre problemet og få skabt letheden tilbage i dine ben. Mange faktorer kan være årsag til den uro du har i dine ben, deriblandt dårligt kredsløb. En god og dybdegående massage af dine ben vil blødgøre muskulaturen og øge blodcirkulationen i både muskler og bindevæv. Jeg kan rådgive dig om, hvordan du får has på rastløsheden i dine ben.

Book tid nu



Hvorfor får jeg uro i benene?

Årsagen til hvorfor nogle oplever uro i benene er endnu ukendt, men det er sandsynligvis en arvelig tendens. Desuden ses fænomenet hos mennesker med sukkersyge, jernmangel og nedsat nyrefunktion.

Hvordan kan jeg forebygge urolige ben fremadrettet?

Du kommer ikke uden om, at en livstilsændring kan være nødvendig. Med andre ord skal du spise sundere og motionere noget mere.

Derudover kan du opleve færre gener hvis du undlader koffein (skær ned på kaffe, sort te og cola) og alkohol. Rygning er også med til at forværre tilstanden.

Hvis du mangler jern, så kan et tilskud af B12 vitamin eller folinsyre, være med til at reducere symptomerne.

Sørg for at få nogle gode søvnvaner. Stræk eventuelt ud i lægmusklerne før du går til ro. Nogle kan have gavn af at sove med støttestrømper.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for yderligere råd og vejledning. Det er nemlig dine behov for behandling der er vigtigst for mig.