Behandling af hold i nakken



Du er ikke i tvivl, om hvornår du har hold i nakken, for smerten gør ofte, at du har svært ved - eller slet ikke kan - dreje hovedet uden det gør modbydeligt ondt.

Bare rolig, det er sjældent alvorligt, selvom det kan gøre djævelsk ondt. Smerterne fortager sig typisk i løbet af nogle få dage, men hvor er man dog ’handicappet’ på sin arbejdsplads, fritidsliv og i hjemmet indtil da.

Men lad være med bare at ignorere dit hold i nakken (hvis smerterne altså tillader det), for går du med et hold i nakken for længe, kan det nemlig påvirke din søvn, hvilket kan forårsage yderligere spændinger og myoser i skuldre og nakke. Altså mere smerte, og en ond spiral du gerne skal ud af NU.

Et hold i nakken kan nemt og billigt behandles med fysiurgisk massage
Få gode råd hvordan man behanlder hold i nakken



Hvorfor får jeg hold i nakken?

Det kan der naturligvis være flere årsager til, men et hold i nakken får man sjældent fra det ene øjeblik til det næste. Nej det opbygges typisk over en længere periode, hvor nakkens muskler belastes uhensigtsmæssigt over længere tid.

Det kan være i monotone arbejdsstillinger foran skærmen, eller i sofaen derhjemme med en mobil eller tablet i skødet, så nakken bøjes for længe. Stress og kulde i nakken kan også være årsager til hold i nakken, ligesom forkerte sovestillinger. Det sidste kan afhjælpes med en ny hovedpude, som støtter op omkring din nakke.

Har du fået et hold i nakken, så er det vigtigt, at du holder hovedet (og derved nakken) i ro, indtil smerterne har fortaget sig.

Fysiurgisk massage er en effektiv behandlingsform

Som professionel fysiurgisk massør har jeg hjulpet mange af med deres hold i nakken, efter blot en til to behandlinger. Mere skal der faktisk ikke til for at være 'fit for fight' igen.

Ved behandling gennem fysiurgisk massage bliver dine muskler varme og blødgjort. Samtidig sikrer jeg mig, at smerten ikke sætter sig som myoser i skuldre og ryg eller udvikler sig til spændingshovedpine.

Så min erfaring viser, at massage lindrer smerterne i nakken allerede efter en behandling.


Book tid nu



Hvad kan jeg selv gøre mod hold i nakken?

Du kan naturligvis massere dig selv eller få nogen til det. Men vær forsigtig, for det kan blive endnu værre, hvis du spænder samtidig.

Et andet godt råd er skiftevis kulde og varme. Start med at lægge noget is (pakket ind i et viskestykke) på den ømme nakke i 15 minutter og brug så efterfølgende en varmedunk (ikke alt for varm) i nakken ligeledes et kvarter. Gentag dette en gang til, så behandlingen i alt er på en time. Hvil derefter både nakke og hoved i nogle timer og se om det ikke har hjulpet.

Du skal dog være meget opmærksom på evt. andre gener, så som f.eks. hvis du oplever en snurren og begyndende følelsesløshed i armen, kan det være et tegn på, at der sidder en nerve i klemme, hvilket kan skyldes en diskusprolaps i nakken. Er det tilfældet, bør du opsøge din læge hurtigst muligt.

Kommentarer fra glade kunder


“Kender du det? - når man kører bil og skal dreje hovedet og se, og nærmest ikke kan og så bare drejer hele kroppen i stedet for?”, spurgte Lars, da han havde fået en god ryg- og nakkemassage forleden dag. ”Men, det kan jeg nu”, jublede han glad, og kiggede nemt hen over sin ene skulder!

Læs flere af de anmeldelser og kommentarer jeg har modtaget.