Behandling af tennisalbue



Har du ondt i ydersiden af underarmen fra albuen og ned til hånden? Ja, faktisk kan smerten også stråle op i overarmen! Så ser det ud til, at du desværre har fået en tennisalbue.

En tennisalbue, som er en helt normal lidelse, er en betændelsestilstand, hvor der opstår en inflammation omkring ydersiden af albuen.

Mere end 100.000 danskere lider af tennisalbue i større eller mindre grad. Så selvom navnet antyder det, behøver man hverken hedde Caroline Wozniacki eller Roger Federer for at få en tennisalbue.

Det er desværre en ofte set lidelse hos mennesker der dagligt overanstrenger sine arme og hvor bevægelser over tid er gentagne og monotone.

Typisk får man en tennisalbue i forbindelse med sit arbejde. Tømrer, maler, slagter, kok er erhverv, hvor det typisk forekommer. Men også folk på kontor, med meget brug af mus og tastatur, er meget udsatte.

En tennisalbue er ofte en meget smertefuld oplevelse
En tennisalbue kan nemt behandles med fysiurgisk massage



Symptomerne på en tennisalbue er:

  • Smerter i og omkring ydersiden af albuen
  • Smerter når underarmen drejes
  • Smerter når du giver et håndtryk
  • Smerter når du bærer noget tungt

  • Fysiurgisk massage er en meget effektiv behandlingsform mod en tennisalbue

    Jeg oplever ofte, at mange af mine kunder er meget ømme i og omkring albue i forbindelse med en helkropsmassage. Derfor gør jeg meget ud af at løsne forsigtigt op for den spændte muskulatur i både albuen og hele underarmen.

    Behandling af en tennisalbue kan være en smule smertefuldt, selvom jeg er meget forsigtig. Men dine smerter i albuen er efter bare 3-4 behandlinger enten helt forsvundet eller stærkt reduceret.

    Det vigtigste du kan gøre mellem behandlingerne for at opnå det bedste resultat er, at give din albue mest mulig ro.

    Jeg vil naturligvis også fortælle dig, hvordan du kommer dig hurtigst muligt over din skade.

    Book tid nu



    Hvad kan jeg selv gøre for at afhjælpe smerten?

    Det vigtigste du kan gøre er at holde armen i mest mulig ro. Hvis du har fået din tennisalbue gennem sport og træning, så bør du nok holde 2 til 4 ugers pause.

    Brug en ispose til at afkøle albuen med. Hold isposen mod din albue i 15-20 minutter og gentag processen efter en times tid, indtil smerterne har fortaget sig.

    Foretag udspændingsøvelser. Stræk armen ud foran dig og drej derefter armen så håndfladen er lodret. Bøj derefter håndleddet indad. Gentag denne øvelse 8-10 gange og gentag dette flere gange dagligt.

    Hvis du ikke kan holde armen helt i ro på dit arbejde, så husk at holde regelmæssige pauser. Fortag gerne nogle udspændingsøvelser imens.

    Sørg for at sidde rigtigt. Bruger du tastatur og mus, så skal dine håndled være i en neutral position og dine arme være afslappet på dit arbejdsbord. Bruger du en almindelig mus, kan det være en god ide er anskaffe en gelpude til at hvile håndleddet på.