Ja, du har brug for massage



Kører du din bil til eftersyn, når den lille lampe i displayet fortæller, at det er tid? Får dine tænder regelmæssigt et eftersyn hos din tandlæge? Der er situationer, hvor du ikke tænker dig om to gange, før du handler. Uanset hvor kedeligt det er eller hvor irriteret du bliver, når regningen skal betales. En del af livet vil nogen vel sige!

Men er det også en del af dit liv sådan at tænke på dig selv? Hvis det er det, så kender du det sikkert ... Det der med nærmest at skulle forsvare overfor andre og ikke mindst dig selv, at du har behov lidt selvforkælelse. Ja, det kan være meget svært nogen gange.

Så i stedet for at bruge tid og penge på professionel fysiurgisk massage, ja så forsøger du at få din mand/kone/kæreste til at massere dig en fredag aften, klemt ind mellem Disney sjov og X Factor eller et andet ligegyldigt quizprogram, som I alligevel har glemt 5 minutter efter det er slut.

Du har ganske vist nu sparet både tid og penge på den handling, men din krop, dit sind eller dine muskler er hverken blevet mere afslappet eller afstresset.

Ja du har behov for fysiurgisk massage
Massage giver dig en øget livskvalitet



Forestil dig at afløbet i dit køkken eller i badeværelse er stoppet

Du kan ikke komme af med spildevandet og hvis du ikke gør noget ved det, vil det begynde at lugte og du vil få problemer med hygiejnen i hjemmet.

Det samme gør sig faktisk gældende for din krop. Når musklerne - som udgør lidt under halvdelen af kroppens vægt - arbejder, udledes der affaldsstoffer, som normalt ledes bort af blodkredsløbet og lymfesystemet.

Hvis du træner hårdere end normalt eller sidder forkert i lang tid foran en skærm og måske endda samtidig spænder i nakken eller hænger lidt skævt, ja så ophobes der flere affaldsstoffer i musklerne end kroppen kan nå at skille sig af med på normal vis.

Arbejder du samtidig under et for stort pres, ja så kan kroppens stresshormoner være med til at gøre det hele endnu værre for dig.

Det er så her, at du skal overbevise både dig selv og kæresten om, at tid brugt hos en professionel fysiurgisk massør er en fantastisk investering for dig, din livskvalitet og dit selvværd.

Massage løsner og blødgør musklerne og fjerner samtidig de ophobede affaldsstoffer i dem.

Blodcirkulationen forbedres i hele kroppen, ja helt ud i hudens celler, så den bliver sundere og friskere og selvfølgelig også ser sådan ud.

Massage kombineret med god tid har også en positiv effekt på hele din krops nervesystem.

Det er derfor, at en professionel massage virker beroligende og afstressende. Og det er uanset om du har tendens til spændingshovedpine, ømhed i nakken eller over lænden, eller blot trænger til at komme helt ned i gear.

Men jeg har jo hverken behov for, tid eller råd til massage!

Tænk lige på eftersynet hos tandlægen. Du har ikke behov for hverken smerte eller irritation over en knækket eller hullet tand, så derfor finder du tiden til et regelmæssigt eftersyn.

Du er jo helt med på, at det på den lange bane både billigere er og giver dig en højere livskvalitet. Du skal prioritere din krop, inden det er for sent.

Book tid nu