5 gode råd mod stress


Det handler kort sagt om at passe godt på sig selv



Stress er desværre ikke noget, som blot rammer naboen. Faktisk oplever hver 10. dansker dagligt symptomer på stress i forskellig grad, og for manges vedkommende er det alvorlige symptomer.

Stress opstår, når man gennem længere tid ikke har haft overskud og kræfter til at håndtere de belastninger, man møder i hverdagen.

Vi har ikke den samme stresstærskel. Nogle mennesker møder ’muren’ efter nogle få måneders overbelastning, mens der for andre kan gå år, før man anerkender det.

Når du selv indser, at du er blevet stresset, er det ofte svært at finde ud af, hvordan du kommer ud af det igen.

Det skyldes, du udvikler et tunnelsyn, hvor du har vanskeligt ved at se dine egne muligheder for at handle og derfor forsøger blot at løbe endnu hurtigere og klare alting på egen hånd, uden at bede om hjælp.

Stress medfører ofte, at der sker mange forandringer i kroppen både fysisk og psykisk. Reagerer man ikke i tide på sine symptomer for stress, kan det få alvorlige konsekvenser fremadrettet.

Undersøgelser har vist, at længerevarende stress kan skade evnen til at lære og huske.

Indholdet af fedt i blodet øges også under længerevarende stress. Det giver en ekstra høj risiko for hjertekarsygdomme og blodpropper.

Fysiske symptomer kan være:
  • Generel uro i krop og mave
  • Spændingshovedpine
  • Hjertebanken
  • Mavesmerter
  • Smerter i ryg og lænd
  • Psykiske symptomer kan være:
  • Træthed eller søvnløshed
  • Irritabel, humørsvingninger
  • Svært ved at engagere sig
  • Koncentrationsbesvær
  • Afmagt og angst

  • Men ro på nu. Din krop vil gøre alt, for at passe på dig. Det er derfor vigtigt, at du lægger mærke til fysiske og psykiske signaler og forandringer, som kan være tegn på begyndende stress, og at du forsøger at agere på dem i tide.

    Sådan kommer du dine tegn på stress til livs
    Fysiurgisk massage forebygger begyndende stress



    Sådan kommer du dine tegn på stress til livs

    Jeg kunne sagtens give dig 15-20 gode råd mod stress. Ja, faktisk kan du på ingen tid google dig til mange flere. Men det er som ofte blot varianter af disse 5 gode råd, der kan afhjælpe den daglige stress.

    1. Mere motion i hverdagene


    Du har sikkert hørt det mange gange før, og det er rigtigt. Motion er noget af det, der hjælper dig allerbedst i hverdagen, når presset på dig bliver for højt.

    Så hvis du hører til den gruppe mennesker (som heldigvis er blevet mindre), der aldrig dyrker nogen former for motion, andet end gå til og fra bilen, så skal du starte med at dyrke motion nu. Men start langsomt op.

    Daglig motion gør os nemlig gladere og mere afslappede i vores arbejdsliv og travle hverdag. Motion sænker også blodtrykket, kolesteroltallet og regulerer blodsukkeret i kroppen.

    2. Sunde spisevaner


    Du kommer heller ikke uden om, at du er nødt til at skære kraftig ned på dine usunde drikke- og spisevaner.

    Det kan godt være, at du føler, at ekstra stort glas vin til maden, giver den ro i kroppen, som er nødvendig for, at du kan slappe af. Men alkohol giver en falsk følelse af ro, som ikke hjælper dig af med stress. Tværtimod.

    Sunde spisevaner giver dig det overskud, du har brug for til at håndtere de perioder i dit liv, hvor du har ekstra meget at se til.

    Som retningslinjer skal du spise:

  • Fuldkornsprodukter og grøntsager der giver dig energi og holder længere
  • Det sunde fedt i form af Omega-3, nødder og avocado
  • Protein fra fjerkræ, fisk, mejeriprodukter med lavt fedtindhold og bælgplanter (som f.eks. ærter, bønner, linser), der giver en god mæthedsfornemmelse

  • Og selvom det er svært, især når overskuddet er på vej væk, skal du holde dig langt væk fra mellemmåltider så som slik, kager, sodavand og andre sukkerholdige drikke, som gør, at blodsukkeret svinger meget.

    3. Søvn er bare så vigtigt


    Søvn er fundamentet til din sundhed og til at holde stress i skak. En enkelt nats skidt søvn i ny og næ betyder ikke alverden for dig, men længere tids søvnløshed kan være et symptom på stress.

    Massage mod søvnløshed og stress

    Længere tids søvnunderskud gør det også sværere for dig at håndtere din dagligdag. Når det sker, bliver du mere stresset, og så ender du med at blive fanget i en ond spiral.

    En god nats søvn

    En travl hverdag og et stresset arbejdsliv, har betydning for, hvordan du sover. Du skal have en samlet søvn på omkring 7-8 timer hver nat, for at kalde det en god nats søvn.

    Når man sover, restitueres de systemer i hjernen, der holder os aktive i løbet af dagen. Det vil sige, at stresshomonerne vil reduceres, mens de hormoner, der har med kroppens opbygning at gøre, vil stige.

    4. Skab balance mellem arbejdsliv og fritid


    Stil dig selv dette spørgsmål. Er du fortsat på arbejde, når du holder fri?

    For rigtig mange af os i dag, er arbejdslivet ikke længere afgrænset fra 9 til 17.

    Tager du fra arbejdet med planer om, at du derhjemme lige kan nå at færdiggøre dagens sidste opgaver inden aftensmaden? Arbejder du også efter, at børnene er lagt i seng? Tjekker du din arbejdsmail lige inden du skal sove?

    Hvorfor bliver man stresset på arbejdet?

    Arbejdslivet stiller i dag stigende krav til hele tiden at være omstillingsparat, i høj fart og fuld effektivitet, samt konstant være klar til ny læring.

    Meget tyder på, at alle disse krav ikke tager højde for, hvad almindelige mennesker kan klare.

    Mit bedste råd til dig er derfor, at når du oplever de allerførste tegn på stress hos dig selv, er du nødt til at sige fra og holde fri, når du har fri.

    5. Få massage som behandling mod stress


    For at forstå hvordan kroppen reagerer, som den gør, når den under stress, er det vigtigt at vide, hvilken funktion stress har.

    Det er vigtigt også at huske at kortvarig stress - der hvor det hele kører derudaf og der er supertravlt - er helt ok. Det er perioderne med alt for meget belastning over for lang tid, der ikke er godt.

    Stress gør dig nemlig i stand til at forsvare dig og imødegå pludselig opstået trusler, som i tidernes morgen var livstruende, men i dag "bare" er endnu en situation, du skal tackle i din hverdag.

    Tro det eller ej, men når kroppen begynder at reagere på den måde, er det i virkeligheden advarselssignaler til dig, som du skal tage alvorligt.

    Sådan modvirker fysiurgisk massage stress

    Når vi oplever stress, spændes flere af kroppens muskler ubevidst. Spændingerne kommer typisk i nakken, skuldre, ryg og lænd.

    Fysiurgisk massage løsner kroppens spændte muskler og reducerer kroppens stressede tilstand. Hvis stressrelaterede spændinger ikke behandles hurtigt, kan de føre til spændingshovedpine og myoser i nakke og ryg.

    Behandling mod spændinger, myoser og stress

    Massage øger også kroppens naturlige immunforsvar, som ofte bliver svækket, når kroppen oplever stress. Det skyldes, at massage forbedrer blodcirkulationen ved hjerte, lunger og muskler.

    Professionel massage er en tillidssag


    Som professionel massør har jeg hjulpet mange mennesker, der på grund af begyndende stress er stive og fastlåste i deres muskler, med at slappe af og finde roen igen.

    Behandling af stress gennem massage

    Når du får massage hos mig, er der ingen forstyrrende telefoner der ringer eller døre der smækker under behandlingen. Fred og ro er en meget vigtig del af din oplevelse hos mig.

    Jeg har gennem fysiurgisk massage behandlet og hjulpet mange mennesker med at forebygge deres stresslignende situationer.

    Priser  Book tid nu